Cyanca

Cyanca (1)

Der er en følelse - angst hedder den. Den bor i solar plexus hos mennesket, og herfra lever den sit liv. Kvinden, for det er en kvinde, der huser netop denne angst, hedder Maja

Majas angst er en gople, en brandmand, hvis sviende og smertende fangtråde når ud til hver eneste celle i hendes krop - med absolut centrum i maveregionen. Fangarmene når op i hjernen , hvor de lammer enhver logisk tanke, og de når ud i hænderne og fødderne, så varmen fra den sviende berøring giver svedige hånd- og fodflader.

Maja har lært, at man skal sætte navn på sin angst. Derfor har hun døbt sin brandmand "Medusa", efter det mangehovede slangeuhyrer. Maja synes, at det er et godt navn.

Medusa var flyttet ind i tidernes morgen gennem en lille revne,, der var åbnet med vold i det unge barnesind .På det tidspunkt var Medusa kun en lille bitte gople på størrelse med en fem-krone. Allerede dengang havde det været tydeligt, at andre mennesker ikke troede på, at man kunne have en usynlig brandmand i maven, så Maja holdt op med at tale om den

Maja voksede op med Medusa inden i sig, og efterhånden var Medusa både den største og den stærkeste af de to. Goplen blev næret af manglende kærlighed og frygt for livet Med tiden blev brandmanden i Majas mave til et frygtindgydende monster af mørkerøde, giftige fimretråde, der lammede hele hendes kvindelige legeme.

Maja blev indlagt på psykiatrisk afd. på Amtssygehuset.

På sygehuset giver de Maja medicin og elektro- chock , men det lammer kun Medusa midlertidigt. Hun vågner snart op igen og fortsætter sin belejring af den krop, som hun med største selvfølgelighed, betragter, som sin egen forhave.

I sin fortvivlelse skifter Maja foder. Hun giver nu sin uvelkomne beboer alkohol og fornægtelse at spise, hvilket selvfølgelig kun gør ondt værre. Den eneste rette modgift til Medusa - kærlighed- har Maja ikke overskud til at give ud af !

Men Maja indser, at det er det , der skal til. Hun ved, at det må komme til et opgør mellem de to. Hvis hun opgiver, vinder Medusa, og så er der kun ren lidelse tilbage til kvinden.

Maja begynder at skrive Medusa mindre..............


Pia Holk

.
(1) note: Cyanca: latinsk for brandmand

I Danmark er jeg født !

Det synes jeg:

For mig er det vigtigt, at tage afstand fra det fremmedhad og den "væren sig selv nok", der er blevet så uhyggeligt almindeligt her i Danmark !


Jeg mener, at Pia Kjærsgård og folk med lignende fremmedfjendske holdninger har bidraget

meget negativt til den almene medmenneskelige forståelse, vi har for nuværende.
Vi behandler simpelthen ikke hinanden godt nok nu om dage. Den dansker, der bare er en lille smule anderledes, kan ofte se frem til blive hakket på (og er det en anderledes hudfarve, du har, så er det da helt galt - så skal du være glad for overhovedet, at få lov til at blive i Danmark !!)

Jeg synes, at vi alt for ofte er uvenlige og at vi møder andre mennesker med mistro og manglende tillid. Det resulterer i en ubehagelig stemning, hvori det føles utryg at være. Hvad er det , vi er så bange for ? Jeg er ikke bange ! Jeg har ingen grund til at være bange. Der er ingen, der tager noget fra mig. Jeg møder mine meddanskere med venlig empati og oplever som regel, at blive mødt på samme måde.

Natasja, den unge sangerinde, der for nylig døde så tragisk, udtrykker på sin cd "I Danmark er jeg født" meget præcist, hvor skoen trykker, og hvad vi skal gøre ved det "slip frisindet løs - det lurer under byens tage..."

Meget større tollerence over for os selv og andre er en absolut nødvendighed, hvis vi skal vende den kedelige tendens til hårdhed, der er fremherskende i dagens samfund. Vi er nødt til at ændre den holdning, hvis vi skal bremse den voldsspiral, der udspringer af angsten.Jeg synes, at det ordsssprog, der siger: "Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig" er en ganske enkel opskrift. Det løser ikke alle problemer, men det er en ganske god begyndelse.................det er trods alt de færreste, der spytter på sig selv !!

Pia Holk